|
| Danmarks Haller |
Læs også om de danske haller.
Danmarks Haller Vores guide til de danske haller.
|
|
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . |
Anmeldelse af Århus Idrætspark
Af David & AaBerg
Tilgængelighed *
Idrætsparken ligger da i pæne omgivelser, men til gengæld også langt væk fra alting. Ingen værtshuse i miles omkreds! En enkel, lang gade + et par skovstier til at afhjælpe trafikken. Kommer der bare 3000 tilskuere, tager det et ondt år at komme væk derfra igen.
Kontrollørerne *
De er ok.
Tilskuerpladserne ***
Man skal være et skarn, hvis man ikke kan finde et godt udsyn. Der kommer aldrig nogen mennesker, så man bestemmer ofte selv, hvor man vil sidde. Løbebanen er som altid irriterende. Hvad skal man med et atletikstadion til 22.000 tilskuere?
Faciliteter ****
Næsten tip-top faciliteter. Blot et minus fordi det tager hele pausen + lidt mere at bestille noget øl og noget ædelse.
Øl, vand, pølser o.s.v. **
De serverer Ceres, så de får ikke alt for mange stjerner. Og så har de opfundet noget, der hedder "Park Dog". Sjovt nok, har man opfundet det samme andre steder, hvor man blot kalder det en fransk hotdog. Hav den store tegnebog med!
Børnevenlighed ***
Jo ja, det går nok....
Priser **
Hav endelig den store tegnebog med. 100 dask ved indgangen og yderligere en formue for øl og ædelse.
Tilskuerne **
Engang var de dygtige nede i Århus, når der skulle laves spektakel, men de er godt nok faldet af på den de senere år. Det nye overdimensionerede atletikstadion er absolut ikke til atmosfærens fordel.
Konklusion ***
Flot arena til atletik og andre fornøjelser, som sikkert kan danne god ramme om Aarhus 1900's triumfer i atletikkens eliteserie. Men den prangende kulisse virker alt for spøgelsesagtig til AGF's kampe, når der alligevel ikke kommer særligt mange tilskuere. Og så er alting dyrt...
| |
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . |
|
|