|
| Danmarks Haller |
Læs også om de danske haller.
Danmarks Haller Vores guide til de danske haller.
|
|
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . |
Anmeldelse af Horsens Idrætspark
Af David W. Petersen
Tilgængelighed ***
Stadion ligger i den nordlige ende af byen, med udsigt til statsfængslet...
Kontrollørerne ***
Ingen problemer. Tolererede at begge holds tilhængere brændte tonsvis af nødblus til denne pokalkamp.
Tilskuerpladserne ***
Stadion har en regulær tribune på den ene langside ved klubhuset. Derudover er der små kurver i målenderne. Sidstnævnte pladser kan absolut ikke anbefales, da en cindersbane omgiver græsplænen. Den gamle hovedtribune er faktisk ganske god. Siddepladsniveauet er hævet en smule over det nedre ståpladsafsnit, så man får et ganske godt udsyn fra siddepladserne. På modsatte langside er der helt tomt.
Faciliteter **
Toiletterne findes under hovedtribunen. Fungererede ihvertfald da jeg var der.
Øl, vand, pølser o.s.v. *****
Ølsalget foregik på midten af hovedtribunen! Jeg troede ellers, at disse pladser var forbeholdt byens højere herrer. Men i Horsens tilfalder den gestus åbenbart de øltørstige kunder, og det må man have den dybeste respekt for.
Børnevenlighed ****
Hvis man har indløst billet til hovedtribunens siddepladser og har ungen med på skødet, så er Horsens Stadion ganske børnevenligt.
Priser ***
Jeg slap med en 50'er for at se pokalbold mellem et 1. divisionshold og et superligaditto.
Tilskuerne ***
Deres hjemmepublikum var faktisk pænt larmende til denne pokalkamp, hvor de også markerede sig med en rimelig kølig nødblustifo. Men, gad vide, om de praktiserer den slags under alle 1. divisionskampe.
Konklusion ***
Såfrem der ikke møder mere end 1500 tilskuere op, hvilket der næppe vil gøre særlig ofte - så er man faktisk i stand til at tilbyde publikum gode pladser med godt udsyn, mens man opretholder et solidt serviceniveau med salgssteder og toiletforhold i kort afstand til det hele. Men det gamle bygningsværk kunne godt snart trænge til en kærlig hånd.
| |
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . |
|
|