|
| Danmarks Haller |
Læs også om de danske haller.
Danmarks Haller Vores guide til de danske haller.
|
|
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . |
Anmeldelse af Nykøbing F. Idrætspark
Af Martin Jørgensen
Tilgængelighed *****
Nykøbing Falster Idrætspark ligger under fem minutter fra stationen i behagelig gå-afstand.
Kontrollørerne ****
Flinke ældre mennesker, der aldrig har haft lejlighed til at "kontrollere" særligt meget.
Tilskuerpladserne ***
Sidepladserne på den ene langside består af nogle ældre slidte plastickstole. Siddekomforten i dem er fantastisk... sålænge man ikke vejer over 100 kg (som undertegnede) for så begynder ryglænet og vippe lovligtlangt bagud. De andre siddepladser på samme langside består af nogle meget ukomfortable bænke. Alle disse siddepladser er dog placeret tilstrækkeligt stejlt til, at alle kan se, når man altså lige tager de temmeligt store stolper der holder overdækningen i betragtning.
Resten af stadion består af uoverdækkede ståpladser.
Faciliteter ****
Faciliteterne på stadion består af to indgangssektioner, to øl og vand udsalg, to pølsevogne og to slik- og is-kiosker. Dette er vist temmeligt godt for en Danmarksserieklub!
Øl, vand, pølser o.s.v. *****
Både øl, vand, pølser, slik og is er af ypperligste kvalitet - især når det er godt vejr, for så tages grillen frem!
Børnevenlighed ****
Der er som regel mange børn på stadion, og de får ret tit lov til (det meste af kampen) at stå og hoppe inde på det første af det brede græsstykke før banen.
Priser *****
Indgang: 25,-
Fransk Hotdog: 17,-
1/2 l. Faxe Kondi m/ pant: 13,-
Stor Fadøl: 20,-
Hvad kan jeg sige? Et særdeles rimeligt prisniveau!!!
Tilskuerne **
Der kommer temmeligt mange tilskuere når man tager byens størrelse og klubbens placering i betragtning (ca. 1000-1500). Men de er simpelthen en flok døde sild! Der sker INTET på tribunerne med undtagelse af hvis hjemmeholdet skulle få scoret... Så kommer der liv i folk, men der er ikke ret mange tilråb og absolut ingen sang på stadion!
Konklusion ****
Nykøbing Falster Idrætspark er et gammelt nedslidt stadion. Men det er samtidigt hyggeligt, familievenligt med et fantastisk prisniveau og flotte faciliteter. På en varm sommerdag er det virkeligt en fornøjelse at tage ned for følge Alliancen på dette stadion!
| |
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . |
|
|